Læserbrev 05-12-2003 af Elise Lopdrup Direkte fra 2. suppleant til en sekretærpost er et stort spring, men også et spændende spring. Jeg vil næsten sige: Et spring med udfordring i. Det kræver sin mand, eller i hvert fald en god vilje og en ihærdig indsats. Alt er nyt og spændende, men der er mange ting, man er nødt til at sætte sig ind i, og forsøge at undersøge nogenlunde til bunds. Samtidig med sekretærposten fungerede jeg også efter bedste evne som formand for udstillingsudvalget. I den sammenhæng fik jeg nu ikke lært hverken at tale eller skrive tysk, men jeg fik lært, at gøre mig forståelig ”internationalt”, og jeg har haft mange gode timer i forbindelse med efterhånden adskillige udstillinger. Hvis hele denne proces skal lykkes bare nogenlunde, så kræver det et godt teamwork – og en god tålmodighed fra de øvrige bestyrelsesmedlemmers side. Jeg har absolut følt, at jeg ”har kunnet trække” på erfaringen samtidig med, at jeg også er blevet hørt. Senere er jeg jo, som alle ved, blevet ”forfremmet” til kasserer og dermed medlemsansvarlig. Igen en ny og spændende udfordring. Det mest bemærkelsesværdige ved min ”karriere” i BK er dog, at jeg aldrig har været på valg ! Forstået på den måde, at der i min tid aldrig har været opstillet modkandidater, og det kan der naturligvis være mange gode grunde til. Dermed er jeg ikke i stand til at vurdere, om jeg overhovedet er ”rette mand på rette plads.” Mange fritimer er stillet gratis til rådighed - forhåbentlig til gavn for både BK og dens medlemmer, og det har været både spændende og givtigt for mig, at få lov til at være med i en periode. Mange nye tiltag er kommet til i min tid. Jeg har bl.a. fået lov at præge det nye medlemsblad, og jeg har fået lov til, at være med til at udgive en bog, endda en bog, jeg finder, vi kan være stolte af. Jeg har brugt mange spændende timer i dialog med ”de kendte og deres boxere”. Mange e-mails er fløjet gennem luften, og i en periode var det hver dag spændende, at nærlæse de tilsendte artikler. Efterfølgende har jeg modtaget mange positive tilkendegivelser, men jeg kan samtidig undre mig over, at der stadig er enkelte, der ikke kan forstå, at netop deres boxer ikke er afbildet, eller at de samme hunde er afbildet flere steder. Ja, hvorfor mon? Vi har utallige gange efterspurgt materiale til bogen – og også til medlemsbladet for den sags skyld, og heldigvis er der også mange, der gerne har villet bidrage, men jeg har en fornemmelse af, at ganske få måske føler sig forbigået. Jeg har sågar hørt, at det ikke har kunnet betale sig, at sende materiale ind ! Hvis det slet ikke er forsøgt, så kan det da være svært at forholde sig til. Jeg er glad for, at jeg tit og ofte ”er blevet brugt” – måske som problemløser, og det er der heldigvis oftest kommet noget positivt ud af, men samtidig er jeg ked af at erfare, at mange er af den opfattelse, at enevælden stadig fungerer i bedste velgående i BK. Jeg føler mig lidt ramt på den måde, at jeg kan fornemme, jeg faktisk bliver betragtet som en slags ”nikkedukke”, der bare står ret og siger: Javel, hr. general. Tro det eller ej. Det er ikke tilfældet, og måske endnu vigtigere, det er heller ikke nødvendigt, for at deltage i et aktivt og til tider krævende bestyrelsesarbejde. Vi har mange givtige diskussioner i bestyrelsen, og naturligvis er vi ikke enige fra start til mål, langt fra. Netop ved dialog og samarbejde når vi frem til den løsning, vi tror, er den rigtige for BK. Der er heldigvis mange andre i det ganske land, der yder en indsats for hovedpersonen, nemlig den boxer, vi alle elsker. Vore boxere ”elsker” ikke altid hinanden, men det berettiger ikke os til, som højerestående væsner, at ”fare i hovedet på hinanden” ved mindste anledning. Boxere er forskellige, og vi mennesker er forskellige, men hvor forskellige ” tør og bør” vi være. når vi samtidig gerne vil opnå et fælles mål ? Glemmer vi mon ikke i nogle tilfælde hunden eller hundesagen? En ganske almindelig afgangseksamen fra folkeskolen bør give adgang til en bestyrelsespost, blot den sunde fornuft er i behold, fleksibilitet og lydhørhed er i højsædet sammen med en backing-gruppe, der støtter og bærer. Vi skal blive bedre til at forstå hinanden, eller i det mindste til at leve med hinandens ”særheder” og forskellige indgangs-vinkler til tingene. Vi skal respektere hinandens synspunkter. Vi skal glemme ”det fjendebillede”, man kan få øje på engang imellem, og få samarbejdet til at fungere på tværs, så boxerens ve og vel igen kommer i højsædet, da det jo i bund og grund er racen, vi arbejder for og bruger de mange ressourcer på. En boxer er født, som en boxer, men et bestyrelsesmedlem er ikke født som et sådant. Alligevel er der lighedspunkter. ”Begge racer” er lærevillige, vi ”kæmper” for vores sag, vi modtager ris i et rimeligt omfang, medens vi også gerne modtager berettiget ros. Jeg føler virkelig, at den siddende bestyrelse har formået at sætte mange nye skibe i søen til gavn og glæde for alle, og ingen kan have interesse i, at alt dette falder til jorden eller overses. Vi er stolte af os selv og hinanden. Det kan vi nemlig godt være bekendt. BK nyder stor respekt i DKK, i andre specialklubber og også i udlandet.