2002 nr. 2: Regnbuebroen 18-04-2002 Af Inge Sebastian. Åh, det gør mig så ondt når jeg læser i Boxerbladet om nogen, der har måtte tage afsked med deres boxer. Jeg ved ikke om alle kender Regnbuebroen og jeg ved selvfølgelig heller ikke om nogen kan finde trøst i den, men her er den altså: Regnbuebroen Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært dør, rejser det til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede på krop eller sjæl og de som var lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem. Vores venner er glade og tilfredse og selv om de hver især har måtte efterlade nogen som stod dem nær, så savner de ingen, for for dem står tiden stille. Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder han at løbe bort fra gruppen, han næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som hans ben kan bære ham. Han har set dig, og når du og din helt specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen og igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse, dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var han borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte. Derpå krydser I Regnbuebroen sammen....... Forfatter ukendt Redigeret af Inge